Historiske Dage
Historiske Dage er en podcastserie for historieinteresserede. I serien vil vi bringe historiske indslag og udvalgte highlights fra festivalen Historiske Dage, som årligt afholdes i Øksnehallen i København – næste gang er d. 29.-30. marts 2025. Læs mere på https://historiskedage.dk
Historiske Dage
Ravnene i Rusland: Fra mafia til kleptokrati
Den russiske stat og landets organiserede kriminelle underverden har fra sovjettiden og frem til i dag været to sider af samme sag.
I Sovjetunionen var det smuglernetværk og den uformelle økonomi, der opvejede for den sovjetiske planøkonomis fiaskoer og gjorde det muligt for både de kriminelle og KGB at tjene penge. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 stod disse to grupper klar til at gribe magten og ressourcerne i Rusland og gjorde det muligt for en mikroskopisk del af den russiske befolkning at blive ufatteligt rige.
Som den britiske historiker og Ruslandskender Mark Galeotti påpeger, solgte Mercedes i halvfemserne flere skudsikre limousiner i Rusland i end i resten af verden tilsammen. Også i dag eksisterer der et særligt bånd mellem Kreml og landets kriminelle netværk.
På Historiske Dage 2024 tager Mark Galeotti og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab Charlotte Flindt Pedersen os igennem den historiske russiske kriminelle underverden.