Historiske Dage
Historiske Dage er en podcastserie for historieinteresserede. I serien vil vi bringe historiske indslag og udvalgte highlights fra festivalen Historiske Dage, som årligt afholdes i Øksnehallen i København – næste gang er d. 29.-30. marts 2025. Læs mere på https://historiskedage.dk
Historiske Dage
Svenskekrigene: Danmark på kanten af udslettelse
I sommeren 1657 så Danmark sig nødsaget til at erklære Sverige krig. Den efterfølgende Roskildefred blev knusende med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden varede kort, inden svenskerne invaderede Sjælland med det mål at udslette Danmark. Stormen på København blev afværget i 1659, men først i 1660 blev den endelige fred indgået med hjælp fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult hærget det meste af landet. I en samtale med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller fortæller historiker Lars Christensen medrivende om, hvad der gik forud for den danske enevælde, og hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins.